Mange af de aspekter som jeg beskriver under punkterne Hjælp til depression og Hjælp til angst er parallelle når vi taler om belastningsreaktioner og stress. Man kan tilmed sige at depression og angst ofte er belastningsreaktioner.

Vi reagerer alle sammen forskelligt på travlhed, krav og pres. Nogle mennesker bliver stressede af at have for meget at se til, andre udvikler stress af ikke at have noget at give sig til. Begge dele handler grundlæggende om følelsen af kontrol og styring med ens liv. Det kan dreje sig om at have kontrol og styring over ens arbejdsopgaver eller om at have styring og lederskab og ens liv, i hvert fald til en vis grad.

Det er typisk i kontroltabet at vi oplever afmagten. Vi kan altså godt have meget om ørene, hvis blot vi har et overblik over de forskellige dele og ved hvor de skal hen og hvordan de passer sammen.

Stress rammer hele mennesket: følelsesmæssigt, kognitivt, adfærdsmæssigt, socialt og relationelt. Når en klient kommer til mig med udprægede stresssymptomer, så handler det om små skridt. Det drejer sig om, på den ene side at arbejde nænsomt følelsesmæssigt og samtidig danne os et overblik over de konkrete stressfaktorer i klientens liv. Dette betyder ofte at klienten skal træffe nogle valg og foretage nogle ændringer, ude i det virkelige liv.

Stress-og belastningsreaktioner er ikke nye eller moderne fænomener, tværtimod. Det er kroppens måde at råbe op på, sige fra på, at overleve på. Omfanget af de belastende faktorer, er det nye.