Psykoterapeut psykolog aarhus hjælp til traumereaktioner
Traumeteori og traumeterapi fylder en del i nutidens behandlersprog. Og det er godt.
Det kan altid diskuteres om ikke alle mennesker i et eller andet omfang, er traumatiserede, men det er en anden diskussion.
Når jeg taler om traumer ift. terapi så er der en overordnet skelnen mellem, på den ene side, store traumer og på den anden side, de mindre, men ofte flere og gentagne traumer.
Eksempler på store traumer er det vi ofte ser når et menneske er ude for noget pludseligt voldsomt, såsom voldtægt, overfald, uheld eller vidne til noget stærkt chokerende og foruroligende. De såkaldte mindre traumer, er som sådan ikke mindre belastende, men de defineres nærmere ved at være flere gentagene oplevelser hvor individet udsættes for noget grænseoverskridende, noget smertefuldt, skræmmende, belastende og lignende. Ved sidst nævnte møder vi ofte udviklingstraumerne. Her møder vi barnet der gentagne gange møder en adfærd der tvinger barnet til at undertrykke sine behov eller følelser eller hvis grænser ikke ses og respekteres. Barnet kan udvikle en fornemmelse af at føle sig forkert eller uelskelig og vil ofte være på overarbejde for at tilpasse sig.
Traumereaktioner ses også ofte hos det barn der igen og igen oplever voldsomme og uforståelige situationer, hændelser som aldrig efterfølgende bliver forklaret eller forsøgt repareret.
Symptomerne på traumer spænder vidt og jeg vil ikke gå i detaljer her, men et typisk kendetegn for traumer er at symptomerne befinder sig ”dybt” i mennesket. Symptomerne vil ofte være diffuse og svære at definere og forklare. Reaktionerne på traumer knytter sig til nervesystemet og påvirker dermed menneskets basale funktioner: søvn, vejrtrækning, fordøjelse og regulering.
Det er med andre ord den dybe biologi der er blevet påvirket og kroppen opleves som defekt og belastende.
Intet synes at virke: smerter kommer og går, maven og fordøjelsen er i ubalance, søvnen er ofte afbrudt og let og man er enten helt følelseskold eller totalt følelsesovervældet. Det traumatiserede menneske føler sig utryg og fortiden lever og opleves som et konstant indre ubehag. Alle alarmer hyler og blinker ustandseligt, men faren er diffus og er alle steder og ingen steder på samme tid.
For den traumatiserede klient opleves følelser og kroppen ofte som noget farligt, ukontrollerbart og besværligt. Kroppen oversvømmes med så mange diffuse og ikke-afkodelige signaler at man ofte lærer at lukke af for alt dette smertelige kaos. Klienten begynder at leve i hovedet og har ofte en følelse af at være halv og føler sig amputeret. Det er som om intet har interesse og intet begejstrer eller glæder. Følelserne har trukket sig tilbage og de eneste fornemmelser der er tilbage, er oplevelsen af panik, angst og apati.
Følelser og krop er blevet til noget der ikke er til at stole på. Der har været så mange oplevelser af angst, rædsel og afmagt at dette menneske konstant befinder sig i en kamp/flugt/frys tilstand og dette menneske trigges af alt der bare bærer den mindste lighed med de oprindelige traumatiske oplevelser.
I terapi handler det om først at fremmest at begynde at mærke alt det der er undertrykt, gemt væk eller ignoreret. Herefter er det vigtigt at udvikle et sprog for det der før var ordløst og som udelukkende udtrykte sig ved smerter, stress eller ubehag. Når dette bliver muligt for klienten, så kan hun eller han mærke når noget bliver for stressende og belastende og dermed tage vare på sig selv eller flytte sig fra den pågældende situation.
Lars Bjørn-Hansen
Tlf: 51 88 51 40
lars.bjoern.hansen@gmail.com
Ryesgade 29, 5. th.
8000 Aarhus C.