Der findes mange forklaringer på hvad depression er, hvad det skyldes og hvordan det evt. behandles.
Nogle taler for at der er tale om et strengt kemisk og neurologisk fænomen, at det skyldes en eller anden form for kemisk ubalance i hjernen. Andre mener at det udelukkende er en reaktion på det omgivende miljø og andre igen at svaret skal findes et sted midt i mellem.

Uanset årsag, så kan vi roligt konstatere at depression i alle dens former og grader, er knusende smertefuld og ødelæggende for både den deprimerede selv, men også for de pårørende. Vi kan også konstatere at der uden tvivl er både et biologisk, et kulturel, et personligt og et relationelt aspekt at tage højde for og behandlingen handler netop om at finde ud af hvordan disse forskellige påvirkninger kommer til udtryk i det enkelte menneske.
F.eks., er et menneske ensomt, så vil dette i høj grad påvirke det biologiske. Følelsen af ensomhed opfattes som livstruende da vi alle har urmennesket boende i os. For dette urmenneske betyder ensomhed – det at være isoleret fra flokken – ofte den visse død. Denne oplevelse vil påvirke mange kemiske og neurale systemer i os, og ja, på den måde er der bestemt et kemisk element i depression, men i dette eksempel må den kemiske reaktion ses som et symptom.

Et andet eksempel kan være klienten der opsøger mig og ikke forstår hvorfor hun føler sig deprimeret. Hun udtrykker at hun egentlig lever det liv, som hun ønsker. Når vi sammen undersøger hendes liv og hverdag dybere, viser det sig at hun sover dårligt, at hendes fordøjelse ikke fungerer og hun har mange diffuse smerter i hoved og muskler. Det kan også være at hun, uden hun næsten selv lægger mærke til det, kritisere sig selv, dag ud og dag ind. Hun siger ting til sig selv, som hun ikke kunne finde på at sige til nogen som helst anden. Men af en eller anden grund synes det i orden, at den modbydelige og konstante kritik, er rettet mod hende selv.